180
lærere i to Aar, førend de kunde faa Kald.
Denne Straffetid var næsten mere end de havde
Kræfter til at bære. Den forkælede Melankoliker,
der maatte tilbringe den paa en trist Hede, fik
et Tryk paa Sindet, som han aldrig helt for
vandt.
Den forvænte Sangviniker gik det
endnu værre. For at fordrive Ensformigheden
i den lille Købstad, hvor han blev ansat, ind
lod han sig paa Æventyr, der gjorde ham umulig
som Lærer, rømte bort, blev efterlyst og endte
yderst sørgeligt.
Jeg var heldigere. Jeg fik udmærkede og
meget gode Karakterer i alle Fag uden Und
tagelse, og blev følgelig tilkendt Hovedkarak
teren „meget duelig“. Havde man medregnet
det „ug“, jeg fik i Naturhistorie, vilde jeg end-
ogsaa have faaet flest Points af alle Demit-
tenderne og dermed Udmærkelse, men jeg var
den Eneste, der havde opgivet dette Fag, og
da det ikke var obligatorisk, blev det udeladt
ved Sammentællingen.
Ogsaa det syntes mig den Gang at være
en Forurettelse, om den end ikke havde nogen
praktisk Betydning, men mere ubehageligt var
det dog, at vi tre fik Paategningen: at vi under
vort Ophold havde vist en „ret god“, i Stedet