191 / 399
183
„Sig ikke det!“ vedblev han venlig. —
„Det kunde jo dog være, at en Mand, der havde
Raad til at hjælpe Dem ogsaa fik Lyst dertil.
Sæt nu, at det var Tilfældet! — Hvis han
gjorde Dem et saadant Tilbud — vilde De saa
have Mod til at tage imod det?“
Jeg stod som himmelfalden. Kunde jeg-
tænke mig, at en Ubekendt virkelig havde i
Sinde at koste saa mange Penge paa mig? Eller
turde jeg mistænke den velvillige Mand for at
forelægge mig et saadant Spørgsmaal, naar der
ikke laa nogen alvorlig Mening bag ved det?
Han syntes at forstaa min Studsen, ti
han besvarede den med de beroligende Ord:
„Sagen er slet ikke saa vanskelig, som De
tror. Det kommer kun an paa at hjælpe Dem
til Eksamen artium, som De vel ikke behøver
lang Tid til at tage. Har De først den, er der
saa mange Understøttelser for ubemidlede Stu
denter, at De ikke vil behøve store Tilskud. Men
Spørgsmaalet er: om De vil slaa Dem til Ro
med Deres Skolelærereksamen, eller om De
har Mod og Lyst til at anstrænge Dem endnu
nogle Aar for at faa Adgang til mere over
ordnede Stillinger. “
Der stod jeg paa Skillevejen!