182 / 399
174
været tre, fire Rygere inde. De har kun kunnet
komme denne Vej, og maa altsaa have brugt
falske Nøgler.“
Opsynsmanden kom derpaa ned og fortalte
det gyselige Eksempel paa, hvor vidt Fræk
heden kunde drives. Jeg har mine gode Grunde
til at tro, at det var „Studenterne“ og mig,
paa hvem Mistanken faldt stærkest, skøndt vi
gensidig kunde bevidne hinandens Uskyldighed
og dokumentere vort Alibi med uvillige Vidner
— men mærkeligt nok! — der blev aldeles
ikke gjort Undersøgelser for at udfinde den
Skyldige, og saa vidt jeg kan huske, blev der
fra den Dag ikke mere gjort Anmeldelser, naar
En af o'S udenfor Seminariets Grund blev truffet
med Cigar i Munden.
Først efter at vi var dimitterede, fik jeg
Forklaring over Miraklet. Den af os, som man
aller sidst skulde mistænke for et saa dristigt
Skalkestykke, netop den besindige og eksem
plariske Kammerat, der havde fraraadet De
monstrationen, tilstod nu, at han var Manden,
der havde fremkaldt den skæbnesvangre Tobaks-
taage — ganske alene og uden Hjælp af Dirker
eller Hovednøgler. — Han havde et Øjeblik før
Pigerne begyndte at dække Bord og laasede