ErikBøghFraMineUngeDage

173

vort Middagsmaaltid og alle styrtede ind i

Spisestuen. Almindelig Forbavselse: det store

Værelse var fyldt med en saa tæt Tobaksrøg,

at man næppe kunde se hinanden i tre Skridts

Afstand. Det synes at være sket ved et Mi

rakel, ti Døren havde været lukket i den sidste

Halvtime, mens Bordene blev dækkede, og Vin

duerne var spærrede med tykke Jernstænger. En

af Opsynsmændene løb øjeblikkelig op til Forstan

deren for at rapportere det uforklarlige meteoro

logiske Fænomen, men hvad han ikke havde

været forbavset før, det blev han nu. Skønt Døre

og Vinduer var lukkede op, kunde man tydelig

lugte, at Studerekammeret nylig havde været

fyldt af den samme Røg som Spisestuen. For

standeren gik utaalmodig op og ned ad Gulvet,

og da Rapporten var afleveret, og Opsyns

manden erklærede, at det var ubegribeligt, hvor

ledes Nogen havde kunnet komme ind i Spise

stuen, blev han afbrudt af Forstanderen med

det Spørgsmaal: „Hvad skal jeg da sige? —

Jeg gaar bort for en Time siden, lukker Døren

af og stikker Nøglen i Lommen — da jeg

kommer tilbage, er Døren laaset, som da jeg

gik, men da jeg aabner den, er hele Stuen saa

fyldt med Tobaksrøg, at her mindst maa have