169
hvis jeg havde vist mig glad og taknemlig
over dette Resultat; men da jeg havde sat mig
i Hovedet, at jeg var forurettet, fordi der ikke
var taget Hensyn til min første Eksamens
Udfald, saa syntes Uretten mig endnu større,
da den andens havde vist, at jeg med saa kort
Frist kunde tage Luven fra Flertallet i den
Klasse, der havde et helt Aars Forspring for
mig, og særlig fandt jeg det chikanøst, at man
ved at medregne Orgelspillet, som jeg naturlig
vis ikke kunde lære i de faa Dage, havde be
røvet mig den Plads, der ellers vilde have til
kommet mig.
Jeg var jo, som sagt, endnu ikke kommet
ud over den Alder, hvori man tillægger alle
formentlige Forurettelser en urimelig Betydning,
og det er derfor let forklarligt om ikke for
svarligt, at jeg nu, da Frygten for at forspilde
den ventede Friplads ikke mere holdt mig til
bage, gav min Lystighed og min Oppositions
lyst endnu friere Tøjler end tidligere. Nu var
jeg kommet i samme Klasse som de to Stu
denter, og blevet Sidemand med den stridigste
af dem, og deres Paavirkning bidrog ikke saa
lidt til at trække mig helt over i Oppositionen.
Den ene af dem — den, som jeg nærmest