162 / 399
154
mod vort Kassernereglement, og bidrog alt hvad
der stod i deres Magt til at udvikle mine
revolutionære Tendenser. Det blev snart en
afgjort Sag, at naar Opsynsmændene havde
ført Klage over yngste Klasse, saa var det
mig, der — enten jeg havde været med om
Spilopperne eller ikke — skulde forsvare cfe
Anklagede, rejse Kontraklage mod Anklagerne,
og være den, til hvem den fælles „Røffel“
blev adresseret.
At jeg paa Grund af Forbudet efter fattig
Raad og Lejlighed lærte mig til at ryge Cigarer
og derved i Løbet af den lange følgende Aar-
række paadrog mig en Udgift af adskillige Tusind
Kroner, der kunde have været anvendt bedre —
behøver jeg vel ikke at fortælle.
Jeg havde det for Resten ganske mageligt
og behageligt i det første Aar. Til min store
Overraskelse viste det sig, at det Meste af det,
vi skulde lære, kunde jeg forud, og at det der
manglede, ikke var mere, end jeg havde Nemme
til at opfatte og Hukommelse til at bevare,
naar jeg havde hørt det en Gang fra Kathedret,
og mens jeg saa’ flere af mine Klassekammerater
med den mest fortvivlede Flid tidlig og silde
anvende ethvert Minut af deres Fritid paa at