ErikBøghFraMineUngeDage

150

og ligesom jeg var fuldt udvokset i legemlig

Henseende, kunde jeg i flere Retninger sige,

at jeg ogsaa var det i aandelig, men samtidig

med, at jeg paa enkelte Punkter var forud for

min Alder, havde jeg ikke faaet Tid og Lejlighed

til at træde mine Børnesko, og da jeg saa at

sige havde mine Drengeaar tilgode, var det ikke

saa underligt, at Drengeagtigheden, der var

blevet siddende i Kroppen paa mig, slog ud

nu, da jeg var kommet paa fri Fod, og gjorde

sig gældende ved en ubændig Lyst til at gøre

Drengestreger.

Disse var dog i Almindelighed af en

temmelig uskyldig Art og gik i Reglen ud

paa at drille og fiksere de Kammerater, der

var udnævnte til „Opsynsmænd“, og som saa-

danne skulde holde Bog over alle vore Regle

mentsovertrædelser: f. Eks. den Uorden: at have

ladet sine Morgensko blive staaende under

Sengen, i Stedet for efter Afbenyttelsen at

gemme dem i Kommodeskuffen — eller ikke

at være i Seng om Aftenen paa befalet Klokke

slet og opstaaet, naar Klokken slog 6 — eller

at blive truffet med tændt Tobakspibe paa

Gangene.

Den sidste Forseelse var især hyppig, og