146
ævne, men i Reglen med meget snæver be
grænset Viden og ingen Interesser udenfor
Lærebøgerne. En hel Del unge Mennesker fra
Hovedstaden og Købstæderne var der ogsaa.
De havde som oftest oprindelig haft anden
Bestemmelse: nogle havde begyndt at studere,
andre havde været anbragt ved Handelen, atter
andre „skulde have gaaet Kontorvejen“.
Som Eksempel paa disse Elevers højst
forskjellige Begavelse, kan jeg anføre en Skole
lærer-Søn, der kunde alle Lærebøgerne udenad
og var saa sikker i sin Lærdom, at naar man
f. Eks. tog Fr. Frølunds gyselige Haandhog i
Religionsundervisningen og spurgte ham: „Hvor
ledes begynder Side 451?“ — kunde han øje
blikkelig svare: „Den begynder med b e lse —
den forrige Side ender med F o r ta -.“ Men i
Modsætning til denne vidunderlige Receptivitet
var hans Ævne til selvstændig Produktion —
baade skriftlig og mundtlig — aldeles ikke
usædvanlig.
Vor Vice-Fuks var ligeledes mærkværdig
begavet i en enkelt Retning. Han kunde ud
regne de sværeste Opgaver hurtigere i Hovedet,
end nogen anden kunde det paa Tavlen. At
multiplicere to firecifrede Tal med hinanden