151 / 399
143
mand og Skematiker, var han langt fra saa
imponerende og distancerende som min tidligere
Principal.
Han var en temmelig lille, mørk og lidet
anselig Mand, havde selv som Bondesøn taget
Skolelærer-Eksamen med Udmærkelse, derpaa
studeret, og var som teologisk Kandidat vendt
tilbage til Seminariet i Egenskab af Anden-
Lærer, hvorfra han videre avancerede til For
stander og senere blev tituleret Professor og
til sidst Etatsraad. Han havde et klart Hoved, en
sjælden analytisk Skarpsindighed, en utrættelig
Flid og havde alle Rubriker i sine Lærefag
fuldstændigt fyldte i den bedste Orden, men
hele hans Væsen røbede, at han havde læst
mere end han havde levet, og den Strængheds-
mine, han søgte a.t paatage sig, var ikke støttet
af nogen personlig Avtoritet. Hans jævne, vel
villige Skolemesternatur skinnede altid igennem,
og selv naar han skulde holde Straffetaler for
Ungdommen, mærkede man paa de lange bog
lige Perioder, at de ikke var inspirerede af
Øjeblikkets Følelser, men at de var forud konci
perede og kun blev afleverede ex officio.
Det første Svar, han gav mig, var et be
stemt Afslag: Da jeg havde skrevet, at jeg