141
Haabet kunde jo glippe, og saa var hele
Summen bortkastet.
Saa tog jeg Mod til mig og gik selv —
forlegen og forknyt som jeg var — op paa
Herregaarden og fortalte „Herren“, hvordan
Sagerne stod, og hvad jeg havde at bede om.
„Ikke Andet end det? — Med største
Fornøjelse!“ — svarede den venlige Mand
straks, og saa var den Sag klaret.