144 / 399
136
som en beleven og venlig Mand, en samvittig
hedsfuld, opofrende Sjælesørger, og en udmær
ket Repræsentant for Gejstligheden. Som Vid
nesbyrd om hans Anseelse i den sidste Egen
skab behøver jeg blot at nævne, at han allerede
i sit 34te Aar var bleven valgt til Distrikts
provst, skønt han rimeligvis var den yngste af
de to Herreders mange Præster.
Det, der gik ud over mig og hans andre
Undergivne, var blot: at han var en saa stræng
Systematiker. Hans pligttro Korrekthed tillod
ikke den ubetydeligste Overskridelse af de Linier,
der adskilte Rubrikerne i hans Skema: Hvem,
der var kommet paa den ene Side af Stregen,
maatte derfor ikke „melere“ sig med dem, der
stod paa den anden, og hvad der stod i den
gejstlige Rubrik maatte holdes strængt ude fra
det, der stod i den verdslige. Jeg er vis paa,
at lige saa samvittighedsfuldt, som han har
fulgt Bibelens Ord i sin Prædiken, saa nøjagtigt
har han øvet sin Hustugt i Overensstemmelse
med Christian V.s Lov og Schous Anordninger.
Angaaende Hustugten maa det heller ikke
glemmes, at vi den Gang skrev Anno 1838,
og at Forholdet mellem Husbond og Tyende,