ErikBøghFraMineUngeDage

Paa Jonstrup,

Paa den Dag, da det nye Hold Seminarie-

Elever var indkaldte, mødte jeg altsaa som

Aspirant til en overtallig Plads, for saa vidt

som en saadan var at opnaa. En af de ældre

Elever, som jeg kendte, gav mig ikke store

Forhaabninger i denne Henseende, ti Indkal

delsen var approberet af Kancelliet, og For

standeren var en Alvorsmand, der til det Yderste

holdt paa „den bestaaende Tingenes Orden“ —

det var nemlig hans Yndlingsudtryk! — og

aldrig plejede at tillade sig nogen Afvigelse fra

det en Gang Vedtagne.

Det

var saaledes ikke med det letteste

Hjerte, at jeg gik op for at prøve min Lykke,

men der

var ikke Andet for — jeg maatte

tale min Sag saa godt, jegkunde, og uagtet

Forstanderen, som sagt, var i høj Grad Alvors