146 / 399
138
for Hjemgæld, naar jeg en Gang imellem stødte
an imod det og paadrog mig en Irettesættelse
ved f. Eks. at skrive et „der“ i Stedet for et
„som“ eller uspurgt at udtale mig om Et eller
Andet.
De Forhold, hvori jeg var kommet ind,
vilde alligevel have passet bedre for et halv
gammelt tilslidt Husinventarium — en fyrretyve-
aarig, resigneret Stud. theol. eller dsl. — end
for en ung Fyr, der var saa leve- og lære
lysten som jeg. I Stedet for at „komme ud i
Verden“ var jeg blevet indelukket i Forretnings
livets hvileløse Trædemølle, og udelukket fra
al belærende Omgang. Jeg havde faaet Pappa-
genos Laas for Munden, og det Bekendtskab,
jeg gjorde med Klosterdisciplin, Kancellistil og
Peblingelatin, blev omtrent hele Udbyttet af de
to uvurderlige og uerstattelige Læreaar, som
her forløb. Alligevel befandt jeg mig ganske
vel: jeg havde den tilfredsstillende Følelse af,
at være et uundværligt lille Hjul i det store
Maskineri. Til at falde i Tanker, hengive sig
til Drømmerier eller kede sig var her ikke
Stunder.
Og Tiden løb, saa jeg ikke vidste, hvor
den blev af. Snart havde jeg naat det andet