147 / 399
139
Foraar, der bragte Avertissementet om, at de
unge Mennesker, der vilde optages paa Jonstrup
Seminarium, skulde møde til Antagelsesprøve
paa den og den Dag. Jeg viste det til Provsten
og fortalte, at jeg var et af dem.
„Du har jo endnu ikke den befalede Alder“
— indvendte han.
„Jeg kan faa Dispensation!“
„Tror Du at kunne bestaa denne Prøve
uden Forberedelse?“ — spurgte han videre.
„Jeg haaber det, men jeg er bange for, at
jeg ikke kan det næste Aar!“
„Naa! Saa rejs med Gud, og staa Dig
godt!“ — sagde han og skrev mig en meget
smuk Anbefaling.
Jeg tilstaar, at jeg var alt andet end sikker
paa, at mine selverhvervede Kundskaber vilde
slaa til, men hvis de ikke gjorde det, mente
jeg, det var bedst at falde igennem straks, for
at kunne møde bedre forberedt næste Gang.
Altsaa jeg mødte, og Resultatet blev, at jeg
over al Forventning „stod mig godt“.
Men i det Skema, Examinanderne havde
maatte udfylde, var der en Rubrik, hvori de,
der søgte om Friplads, skulde erklære, om de
kunde betale for sig, hvis de ikke fik den, og