145 / 399
137
Mester og Lærling paa Frederik VI.s Tid blev
opfattet ganske anderledes end i vore Dage.
Nu om Stunder vilde man f. Eks. omtrent
finde det utroligt, at en Embedsmand — især
en Præst — der saa’ en af sine Tjenestepiger
løbe fra sit Arbejde for at sladre en halv Snes
Minutter bort med Naboens Pige, der var kommet
ind i Haven til hende, kunde falde paa at af
bryde deres Samtale med et Kæpperap pro
persona og det nærgaaende Spørgsmaal: om
det var for at arbejde eller sladre, de tik Kost
og Løn — men den Gang fandt ikke engang
de Adspurgte det forunderligt.
Jeg spurgte mange Aar efter den Tid en
Bondekone, der som ung Pige havde oplevet
en saadan Scene i Provstens Tjeneste, om hun
kunde huske hans Hæsselkæp. Jo, hun huskede
godt baade den og ham selv. „Det var en rigtig
Stadsmand. Striks var han jo, men det havde
vi godt af. Saadan skulde just vore Karle
og Piger have det, saa blev de ikke til det
Utosk, de nu er!“ — mente hun.
Heller ikke hos mig fremkaldte eller efterlod
den strænge „Observants“ nogen bitter Følelse.
Saa snart jeg kendte Systemet, vænnede jeg
mig dertil, indrettede mig derefter og tog Skade