152 / 399
144
ikke kunde modtage nogen Plads, hvis jeg
ikke fik Friplads, og da jeg ingen saadan
havde faaet, var det jo naturligt, at den Plads,
som jeg efter Prøvens Udfald v ild e have faaet,
var bortgivet til en Anden , og følgelig kunde
jeg ikke faa den. Det var jo soleklart!
Jeg fremstillede nu den usminkede Sandhed:
at jeg virkelig havde handlet i god Tro, da
jeg skrev, at jeg ikke kunde komme, at den
Mulighed, der havde aabnet sig i de sidste
Dage, var mig aldeles uventet, og at jeg i
Tillid til den helt havde opgivet min Plads
hos Provsten, saaledes at jeg var meget ilde
stillet, hvis jeg ikke blev antaget. Jeg maatte
selvfølgelig renoncere paa den Plads, som efter
Prøve-Examen vilde blevet min, da en Anden
havde faaet den — men da Klassen ved ind
trufne Omstændigheder var blevet mindre end
sædvanligt, maatte der, efter hvad jeg kunde
forstaa, være en Mulighed for, at jeg kunde
faa en ubesat surnumerair Plads efter alle de
Andre, og for en saadan Fukseplads vilde jeg
være meget glad.
„Fim—m! H m -m ! “ — svarede Forstan
deren og gav sig til at blade i Examensproto-
kollen. Det var tydeligt, at hans Velvilje var