253 / 399
2 4 5
bedragne og til Slutning: resignerede pessi
m istiske Filantroper. Den Førstnævnte vil man
i betydelig omarbejdet Skikkelse kunne træffe
i „Jonas Tvermoses Æ rg re lse r“, hvor han op
træder i anden Del under Navnet Morten Strøm.
Den Sidstnævnte kan man om trent genfinde i
hvilken som helst Gouvernante-Roman fra Aar-
hundredets første Flalvdel.
H an adskilte sig
dog i et P unk t fra Flertallet af de frøkenbaarne
Romanhelte: han havde ingen Anfald af B er
sæ rkergang, men derimod hyppige poetiske
Paroxysm er, under hvilke han skrev lyriske
Digte, der i det Ydre gav min Novelle en vis
Lighed med I n g e m a n n s „W erners Ungdoms
vand ringer“ eller — om jeg maa bruge en Sam
menligning af F riherreinde K n o r r i n g — med
„spenat med sm å melankoliska kottbullar i “.
Jeg vil alligevel tilstaa, at uagtet jeg ikke
havde nogen T ro paa min Forfatterbegavelse i
det Hele taget, var der i dette Opus Adskilligt,
der syntes mig saa vellykket, at jeg forundrede
mig over, hvor heldigt jeg var sluppet derfra,
og det gav mig den Courage, jeg havde manglet.
En smuk Dag samlede jeg et Udvalg af mine
hedste Sager sammen og bad min gamle Ven
inde uden Forbehold sige mig sin Mening om,