256 / 399
2 4 8
staa, at De siger Farvel til Deres Skole. Vor
herre har nok et bedre Kald til Dem !“
Det var en smuk H østdag i 1844, da jeg
forlod Fugleberg. Jeg havde solgt, hvad jeg
ejede, og det sidste jeg gjorde, før jeg steg op
i Vognen, der kørte mig bort, var — at lave
et stort Baal af alle mine poetiske M anuskripter.
Men N issen fulgte med paa Flyttevognen. P aa
Vejen til Sorø kunde jeg ikke lade være at
sæ tte min Stem ning paa Vers: jeg digtede
„Ynglingens V aarsang “ :
„Isen er brusten!“
Hvis Nogen finder det Umagen værd, kan
han læse den i mine „150 V iser“. Den blev
Afslutning paa min lyriske Periode. I de fire
følgende A ar fik jeg for travlt med at opleve,
til at jeg skulde spilde T iden med at opdigte.