261 / 399
253
ude paa Gaden til Leg og Lystighed, og for
Øjeblikket prøvede Karlene, hvem der kunde
slaa det største Knald med en Kørepisk. Denne
Sport faldt aabenbart ikke i min Lloppes Smag.
Ved det første Smæld blev den stædig, og alle
mine Forsøg paa at faa den til at gaa frem
førte kun til, at vi begge To baglængs kom
længere og længere tilbage til stor Fornøjelse
for Ungdommen. Da jeg imidlertid ikke vilde
overlade Hesten at bestemme, hvad Vej vi skulde
tage, og den med den mest bæstiske Stædighed
fastholdt sine reaktionære Tendenser, vidste jeg
ikke bedre Raad end at benytte mig af d em :
jeg lod den svinge en Halvcirkel og tvang den
saa til med Halen foran at tilbagelægge hele
Vejen gennem Byen, stadig fulgt af den glade
Ungdom.
Da vi saa var komne et Stykke ud paa
fri Mark, var min Rosinante blevet træ t af
Krebsgangen og lod til at være ret vel tilfreds
med at faa Lov til at gøre omkring og med
Hovedet forrest fortsætte Vejen til Sal tø.
Hvem skulde nu tro, at denne simple, hver
dagslige Søndags-Historie ikke alene kunde be
vares i en Menneskealder ved at gaa fra Per
til Povl og fra Povl til Karen og Maren og
i