262 / 399
254
Mette, men at den undervejs h a r kunnet ud
vikle sig til et Æ ventyr, som jeg næsten ikke
selv har været i Stand til at genkende, og at
den rimeligvis, om end i mindre Stil, med Tiden
vil antage lige saa fantastiske Former, som Le
genden om Slagelse-Præstens R idetur?
Det lykkedes dog!
Da Godtfolk derude i Egnen en halv Snes
Aar senere fik at høre, at en Forfatter, der
var blevet bekendt i Hovedstaden ved en hel
Del mere eller mindre lystige Viser og Komedier,
ikke var nogen anden end den fordums Skole
lærer, var det ikke saa forunderligt, at de be
gyndte at søge i deres Hukommelse om , hvor
vidt denne næsten forglemte Person allerede
den Gang skulde have haft lystige Indfald og
gjort Løjer for Publikum. Det var rigtignok
grumme lidt, man i den Retning kunde opgrave,
men det Lidt, man fandt, pyntede man op, saa
godt man kunde, og adskilligt af, hvad andre
havde sagt og gjort, blev med det samme ufor
varende ført over paa hans Regning.
Længere hen i Tiden, da de saaledes frem
komne Sager og Sagaer havde haft en Snes
Aar at løbe om og vokse i, traf jeg sammen
med en gammel Bekendt, der imens havde