254 / 399
2 4 6
hvor vidt de kunde betragtes som Andet og
Mere end Husflidsarbeider.
Hendes Dom var, som jeg kunde vente
den, baade skaansom og uforbeholden. Den
anerkendte, at Versene vidnede om Smag, Omhu
og formel Færdighed, men tillige om saa stæ rk
P aavirkning af de Digtere, jeg havde læst, at
de let vilde blive betegnede som D igtning paa
anden Haand. R imbrevene var de bedste, fordi
de behandlede selvoplevede T ildragelser og S tem
ninger og derfor gav m in Personlighed friere
Lejlighed til at gøre sig gældende. Novellen
var det svageste Forsøg, i det den bevægede
sig i K rese, som jeg kun kendte af Bøger,
og fremstillede flere Personer og Situationer,
hvortil jeg ikke havde haft Lejlighed til at se
Forbilleder i V irkeligheden — kort sagt: man
mærkede, at jeg havde set og oplevet for Lidt
i mine trange og sm aa Forhold, til at mine
Tegninger af Livet kunde blive Andet end B il
leder uden Modeller og Studier.
A t jeg øjeblikkelig erkendte den slaaende
Sandhed i hendes Ord, var ikke underligt, ti
de stem te fuldstændig overens med m in egen
Følelse af min ufærdige Udvikling. Det stod
nu aldeles klart for mig, at ethvert Forsøg paa