248 / 399
tf
levende T ro aabenbarede sig i sin elskeligste,
mest vindende Form . Det var In stitutbestyrer
S t e p h a n s e n paa Holsteinsm inde og han s H u stru
D o r o th e a født S v e n n i n g s e n . Begge var ual
mindelig begavede og kundskabsrige, og begge
levede uden H ensyn til deres Opofrelser og A n
strengelser alene for at gøre godt.
H a n v ar en Mand med meget udpræget
Individualitet, i god Betydning næsten en O ri
ginal.
H an s livlige F an tasi udstyrede hans
Tale med en saadan Rigdom paa Billeder og
Sammenligninger, at den, der talte med ham
første Gang, havde svæ rt ved at følge ham.
Ogsaa Paradokser og Ironi anvendte han i Over-
maal, saa m an m aatte kende ham temmelig nøje
for ikke a t m isforstaa ham . N a ar han vilde for
tælle, at han i sin Ungdom havde væ ret F ri
tænker og siden gennemgaaet baade Pietismens
og G rundtvigianismens Yderligheder, sagde han
f. Eks.: „Jo jeg kender godt den gamle Baruch
Spinoza. Jeg h ar logeret hos ham næ sten en
halv Snes Aar. Det var en meget ugeneret
Lejlighed, og den kunde nok gaa an om Som
m eren, men om V interen er man ikke tjent
med at ligge for aabne Døre. Jeg h a r ogsaa
en Tid haft Tilhold hos Pietisterne; d e r var
2 4 0