246 / 399
2 3 8
af religiøse Anfegtelser. E t betydeligt Antal af
Sognets Beboere hørte til de saakaldte „Op
v ak te “, og jeg kunde som Sognets Skolelæ rer
ikke undgaa nu og da at væ re tilstede ved
deres Konventikler. Unegteligt var de Taler,
der i disse Møder blev holdte af Lægprædi
k an te rn e, meget næ r beslægtede med Sym p
tomerne paa den nordlandske Prækesyge, og
naturligvis var der i disse stakkels Mennesker
autom atiske Fraseflom , ingen nye Tanker, der
virkede overbevisende, men der var i den —
maaske til Dels hysteriske — Henrykkelse, hvo r
med de fleste af Kvinderne og en Del svagelige
Mandfolk, hørte paa de bibelske Talem aader og
sang de gammeldags Salmer, hvis Billedsprog
de aldeles ikke forstod, noget Sm ittende, isæ r
for et Menneske, der saaledes som jeg var util
fredsstillet af den virkelige Verden og i Fæ rd
med at digte sig en Fantasi-Verden til Privat-
Asyl.
Laa det ikke meget næ rm ere og nemmere:
ved Viljens K raft at kvæle alle Fornuftens Tvivl
og Indvendinger, lukke Øjne og Øren for Digter-
Elysiets F ristelser og søge Tilflugt i den blinde
T ros Nødhavn, hvorfra der jo efter Millioners