241 / 399
Den ligger ved Byens fornemste Gade,
En meget afvekslende Promenade
Med Bakker og Søer, hvori man kan vælte,
Om Sommeren Støv og om Vinteren Ælte.
Af Ler og Pindeværk Muren er hygget,
Taget er kendelig pukkelrygget,
Skorstenen bøjer sig mildt deltagende:
Den gør mig vist en Visit en af Dagene!
Bjælkerne guider mig Haaret af Ho’det,
Bræddeloftet er skjoldet og sodet,
Ovnen ryger, men Enken derinde
Forsikrer: Det er kun med visse Vinde.
Gulvet er ikke særdeles tørt,
Men derimod er det blødt og mørt;
I Hullerne vokser der store Svampe
Og Rotter — Du skulde se hvilke Tampe!
Væggene er elegant dekorerte:
I Frostvejr hliyer de krystalliserte,
Og naar det tør, er de straks betrukne
Med broget Tapet, for saa er de mugne.