236 / 399
2 2 8
Jeg havde holdt mit Solo-Taffel
Saa nøjsomt, som det vel er set
Hos en Asket,
Og lagt Salvet
Og Smør og Brød og Kniv og Gaffel
(Og Appetiten med) igen
I min Komodeskuffe hen,
Besørget Kakkelovnen proppet
Med Tørv — idag den ryger ej
Af særlig Høflighed mod mig! —
Item min største Pihe stoppet
Med Nestved-Knaster — ja, min Ven!
Du kender mig vist knap igen.
Men jeg er bleven saa solid
I disse fjorten Dages Tid,
At jeg endogsaa, skøndt det kniber,
Gaar med Kalot og holder Piher! —
Jeg sad alt dybt fordybet i
Et mig velvilligst laant Parti
Af vel aflagrede Aviser
Dels fra i Aar, dels fra i Fjor,
Og divertered mig med Mord
Og Ildebrand og Torvepriser
Og Stænder-Præk og Kunstnoticer;
Min Tanke fløj til Hovedstaden,
Jeg saa’ det glade Liv paa Gaden
At tumle sig
Ved Bjældeklang