240 / 399
Her er en Forpagter, meget agtværdig,
Men halvgammel, ordknap, mørk og stilfærdig.
En yngre Forvalter, der ikke er fri
For gode Anlæg til Hypokondri.
En skikkelig Kromand, hos hvem jeg spiser,
Informerer og læser Aviser,
En sprænglærd Smed, der er ret kuriøs,
En Skomager, som har en Skrue løs,
Og saa er der Bønderne — det er dygtige
Folk, der er meget brave og kløgtige;
At slaa mig til dem vilde være det Bedste,
Men ak — jeg kan sletikke snakke om Heste
Forleden var jeg i Gildeslag;
Men jeg var tilovers: jeg manglede Smag
For dampende Piber og trampende Hæle,
Toture, Trekort og halve Pægle.
Dog, jeg har min Bolig at more mig i;
Den hører til Embedet og er „fri“ —
Ikke for Skatter blot, men for Alt,
Hvad der er Hygge og Luksus kaldt.