245 / 399
2 3 7
Hvis Nogen skulde have Lyst til at se en
Prøve paa de Digte, jeg dengang begik, kan jeg
henvise til „Jonas Tvæ rmoses Æ rg re lse r“. Første
Del, femte Skitse. Den indeholder blandt Andet
en Elegi, der hedder „For Vind og Vove“, som
Plattenslageren Suderup h a r afskrevet efter en
ung poetisk Morfinists M anuskript og benytter
til at bedaare en smuk følsom Piges Hjerte.
Det er virkelig ordret afskrevet, og jeg har
desværre i V irkeligheden oplevet, a t en A fskrift
af den h ar bidraget til, at en elskvæ rdig Pige
lod sig overtalé til at prøve sin Lykke som
frelsende Engel for et ufrelseligt Subjekt, der
ødelagde hendes Frem tid. Hun syntes, det var
Synd andet end at redde ham fra det Skibbrud,
som antydes i det sidste V ers:
„Nu gaar jeg mod Strømmen. Jeg slipper mit Ror
Paa en lystig Fart vil jeg drikke!
Jeg la n d e d e ej, hvor jeg vilde, og hvor
Jeg str a n d e r bekymrer mig ikke,“
men al hendes opofrende Kærlighed kunde ikke
forhindre, at han tilsidst strandede paa et af
de kriminelle S kæ r, og endte i den yderste
Elendighed.
Samtidig med, at jeg mere og mere forfaldt
til den sorte Lyrik, kom jeg ogsaa til at lide