238 / 399
2 3 0
Nej, hun gør Fødselsdagsvisit
Til Midnat vist, den Slemme!
Desaarsag kan Du nok forstaa
Hvorfor, saalænge det staar paa,
Min Pen faar Lov at danse Ril
Og slaa sig løs i bunden Stil.
Altsaa — Indledningen er skrevet,
Nu kommer Brevet:
Min kæreste Ven! „Jeg griber min Pind
Og sætter mig ben og letter mit Sind
Og skriver Dig til og lader Dig vide,
At“ — nu bar jeg fyldt den fjerde Side.
Mer Nyt er her ikke paa denne Egn,
Undtagen at jeg er udraabt til Degn,
Har læst i Kordøren højt og lydeligt
Og sjunget Amen særdeles nydeligt.
Indvielsen gik lidt broget for Resten.
Paa Prædikestolen erklærede Præsten,
At han „havde hellere set en Anden,“
Hvori jeg ikke fortænker Manden.
Ti, som han siger, jeg kan „faaenskam“
Sige præcis det Samme om ham,
Og, hvad der er mere: hans hele Menighed
Vil stemme i med den skønneste Enighed.