232 / 399
2 2 4
Der nys var blæk- og brødefri,
Delagtig i
Det Rimeri,
Som jeg kun altfor tidt begaar.
Og det er Synd og Skam, ti naar
Jeg rigtig nøje overvejer
Min nye Stand
Som Alvorsmand,
Jeg ved : det kan
Ej mér gaa an
At gøre slige Narrestreger!
Men ak! Det gaar mig, som det plejer:
Bedst, som jeg tror, det er forbi
Med alt det gamle Maskepi:
Triptrip! Saa kommer Fristerinden,
Og saa er jeg igen i Vinden;
Thi Pligten raaber:
„ A la p o r t e ! “
Men hun — nej, hun gaar ikke bort!
Ak, Fader Abraham! Du, som
Jeg nys holdt Forelæsning om,
Jeg staar som Du, da Sara kom
Grum som en Tyrk
Og bød Dig mørk:
„Driv Hagar ud i Parans Ørk!“
Ja, jeg staar meget, meget værre!
Thi da var Du en gammel Herre,