227 / 399
2 1 9
bedre end K lienter i Almindelighed, at jeg ikke
turde spilde et Sekund a f hans kostbare Tid,
men hu rtig st muligt burde skynde m ig ud ad
Døren og ned ad T rapperne med B illetterne
— de første Sportler, m ine Vers havde ind
bragt mig.
Festinoen var glim rende, Musikken for
tryllende, og jeg var næ r ved at beundre mig
selv i min nye Egenskab: Frigænger. Dog
glædede jeg mig endnu mere til m in Væ rdig
hed som Medarbejder af „Portefeuillen“, og
aabnede med haabefuld Forventning hvert af
dens følgende JNumre.
Men nej! H verken i det første eller det
andet eller det tredie sa a’ jeg Spor af m in Hof
nar, end sige af min hvide Dame, m in sorte
Jæger, min Huldrepige, min Drømmehøj eller
de andre Vildspors-Digte.
Nn mente jeg da, at efter en hel Maaneds
Forløb kunde det ikke være ubeskedent, at jeg
spurgte ham, om der var noget af Digtene, der
egnede sig til Optagelse.
Den følgende Søndag gik jeg derfor igen
til min forhaabenlige Udgiver — dog ikke saa
frejdig som første Gang. Vel havde jeg ikke
nogen overdreven Tro til mine Digtes Værd