225 / 399
2 1 7
et nyt D igter-Æmne i dets Ophavsmand, og
det er ikke nogen af de meget anvendte F o r
tale-Undskyldninger, n aa r jeg fortæller, at jeg
fik tiere Opfordringer til „endelig at lade det
try k k e “.
H ertil havde jeg endnu ikke Mod til selv
at gøre de fornødne Skridt, men da en vel
villig ung Protektor, der havde leveret nogle
Oversæ ttelser til G e o rg C a r s t e n s e n s Uge
skrift „Feuilletonen“, tilbød mig at forelægge
mit Digt for denne æstetiske Storhed, blev jeg
inderlig glad, og da han kom tilbage med den
Besked, at Agenten havde læst det og fundet
saa meget Behag deri, at han ikke blot havde
erklæ ret sig villig til at optage det, men end-
ogsaa sendt den Hilsen til Forfatteren, at han
med Glæde vilde optage flere Digte af samme
Kvalitet — saa blev jeg næ sten svimmel over
den uventede Lykke.
Jeg skyndte mig nu at tage en Afskrift af
en halv Snes rom antiske Balader, der .godt
gjorde, at jeg ogsaa havde læst la Motte Fouqué,
Novalis, Achim v. A rnim og Hoffmann. Der
var fuldt op med F an tasteri efter det blaablom-
strede Mønster i disse Digte, men jeg maa dog
sige til deres F o rsvar: der var i dem alle den