229 / 399
2 2 1
gik min Vej med den T rø s t, at nu var Sagen
afgjort. Det var jo endogsaa ganske sm igrende
for m ig, at mine Digte skulde gemmes til det
nye Ugeskrift.
Den 1ste Juli 1841 kom, og sam tidig kom
det første Numm er af Georg Carstensens „F ig a ro “.
Med en Uges Mellemrum fulgte Num rene 2, 3,
4 og 5, men hvad der ikke kom, det var mine
Digte.
Ved Juli Maaneds S lutning plejede Bønderne
at opgive Æ vret, og nu besluttede jeg a t gøre
lige saa.
Nu begyndte A ftenerne at blive
længere og Festinoerne forflyttedes fra R ide
huset til Kongens Have.
Aftenen før den første faldt det mig ind
— mere for Løjer end for Alvor — at jeg dog
maaske endnu kunde faa et P a r F ribilletter i
Hono rar for de hedengangne Digte.
Jeg skrev derfor en høflig Forespørgsel
om deres Skæbne, og bad om, at jeg maatte
hente Svar den følgende Morgen.
Da jeg kom for at hente det, blev jeg
modtaget af Tjeneren. Herren var allerede
gaaet ud, men ban havde ganske rigtig med
sædvanligt Galanteri efterladt to Billetter til
Festen, som han bad mig benytte.