226 / 399
2 1 8
samme Sky, som viser sig i „V ildsporet“, for
at trække de m ystiske F ig u re r frem til Lam pe
rækken. De var stadig holdt i Baggrunden,
saa vidt muligt bag Flortæppet.
Den første F ridag , jeg fik, ilede jeg til
Byen og opsøgte R edaktøren og Udgiveren af
det æ stetisk-artistiske U geskrift, hvori jeg alt-
saa havde H aab om at se mine første Digte
komme i T rykken. Jeg blev høfligt modtaget,
og da det var lykkedes mig at sæ tte min ringe
Person i Forbindelse med det af en Anden
indleverede D igt, — hvilket lod til at være
temmelig vanskeligt! — tillod jeg mig efter
hans Tilladelse at aflevere nogle flere Digte til
behageligt Udvalg og mulig Optagelse i „Feuille-
ton en “.
Manden havde øjensynlig meget travlt, men
galant til det yderste takkede han mig for det
første Digt og lovede hurtig st muligt at gennem
læse de tilkomne, undskyldte, at hans Tid var
saa optaget med en F estino, der samme Aften
skulde holdes i R idehuset, og hvortil jeg „ende
lig maatte gøre ham den Glæde at benytte
disse F ribilletter . . .“
A ltsaa: jeg takkede, og skønt jeg var saa
uvant til at omgaas literæ re Folk, opfattede jeg