230 / 399
2 2 2
Men D igtene? —
„Ja, han sagde rigtignok Noget om nogle
D igte“ — svarede T jeneren — „men det for
stod jeg ikke rigtigt, for han havde saa trav lt.“
Af den Maade, hvo rpaa lian søgte at snakke
sig fra S agen, saa’ jeg , at han baade var en
fiffig og forstandig Karl.
„N aa saaledes,“ — sagde jeg med et for-
staaende Smil. — „H an h ar sm idt dem væk?
Sig det kun rent ud, saa slipper jeg for at lohe
lier tie re .“
„N e—e—ej — sm idt dem væk, det h a r han
vist in te “ — svarede T jeneren alvorlig — „men
n aa r De vil vide, hvad j e g tror, saa h a r han
f o r l a g t dem, og det for meget længe sid en !“
„Saadan kan det jo ogsaa fo rk lares!“ —
indrømmede jeg og takkede for god Besked.
I Begyndelsen syntes jeg, det var ufor
svarligt saaledes at „forlægge“ en ung F o r
fatters „haahfulde A rbejder“, men nu er jeg
ham taknem lig for den Maade, hvorpaa han
blev m in „Fo rlæ gger“.