223 / 399
2 1 5
hed det om denne „Æ dedolk“, der havde givet
Øen N avn ved at opføre et Hus paa den for
at kunne æde og sove i Ro for den øvrige
Menneskehed.
Avditøren vilde, næ ste Gang
vi samledes, medbringe en A fskrift af Digtet.
Jeg syntes det var Synd, at binde den
lille Øs H istorie til en saa dum og aldeles ikke
naragtig Figur, og da jeg kom hjem, satte jeg
mig til at skrive Digtet „Kongen og N a rre n “,
over det lille Motiv, der var levnet af Sagnet.
Da det var færdigt, viste jeg det til FI. V.
K a a lu n d , der den Gang som
Poeta la u re a tu s
eller i alt Fald som Chatolkassens Stipendiat
„laa paa L andet“ i Farum . H an havde altid
vist mig megen Velvilje, ja endogsaa betroet
mig at læse Korrektur paa „Valkyrien Gondul“
— ja han havde læst adskillige af sine Digte
op for mig i halvfærdig Tilstand, men aldrig
havde han haft Anelse om, at jeg gav mig af
med at skrive Vers, og der er derfor al R im e
lighed for, at det næ rm est var Overraskelsen,
der var Grunden til, at han udtalte sig saa
venligt om det, som han gjorde.
Isæ r A n
vendelsen, der vilde passe godt til en af Da
tidens Statsreformatorer, som jævnlig optraadte
paa Møderne i Præstegaarden, fandt han vel