2 1 1
Kundskaber, at jeg fik udmærkede V idnesbyrd
baade af Husfaderen og Præ sten.
Da jeg et A ar efter besøgte Fam ilien,
havde Faderen gjort et Forsøg paa at spare
H uslæ rerlønnen og undgaa alle Kvaklerier om
Straffebestemmelser ved at sende Børnene i
Byens Skole, men ban var meget utilfreds
med Resultatet.
„W enn jaj war en rik Mann, wilde jaj Dem
köpe ut af den dumme B u rsk u f och gif Dem
duppel L ün !“ — forsikrede han. „Die K inder
kan nicht mehr som det Hälfe, wat di hatte
ifjur gelehrt.“
Naa!
Ogsaa jeg havde imens læ rt at
sæ tte P ris paa den ærlige Mand, trods hans
Fordomme.
14*