220 / 399
Min første Forlægger,
Den venlige Dom, der var fældet over
Form en i mine første R imerier, havde, som
tidligere bemærket, ikke fremkaldt noget over
troisk H aab om, at min Æ vne til at skrive
Vers nogensinde vilde blive til mere end et
lille D ilettant-Talent, men i min Ensomhed
hjalp den mig dog til et kæ rt og underholdende
Tidsfordriv. De fleste Breve, jeg paa den Tid
og det følgende A ar skrev til min hypokondre
Ven og Sem inarie-Kammerat, blev skrevne i
metrisk og rimet Form , og uagtet han var mit
hele Publikum , satte jeg en Æ re i ikke at gøre
B rug af de saakaldte „poetiske F rih e d e r“ og
isæ r saa vidt muligt at undgaa D igressioner og
Inversioner.
Denne første Del af mit Forfatterskab
kunde være blevet et temmelig volum inøst Værk,