221 / 399
hvis det var faldet i en B revudgivers Hænder,
men m in Vens Hypokondri afvendte enhver
saadan Fare.
Engang i Koleratiden, da han
fik lidt Mavepine, betragtede han sig som døds
dømt, skrev sit T estam ente og brændte sine
Papirer. Kun to af R imbrevene — der nok
var om trent et halvt Hundrede i Tallet — eksi
sterede tilfældigt i Afskrift, og det er dem jeg
her har aftrykt som Prøve paa mine Digte fra
„første Periode“.
Hvis Nogen vil beskylde dem for at være
plat realistiske, skal jeg ikke forsvare dem men
kun til Forklaring anføre: at jeg i dem kun
skrev om, hvad jeg oplevede, og d e t var jo
forstemmende trivielt. Jeg følte selv i saa høj
Grad mit Hverdagslivs Mangel paa Romantik,
at jeg for at bøde paa den søgte at digte mig
ind i en Drømmeverden, hvortil jeg hentede
S temninger og Dekorationer fra Digterne af
„den romantiske Skole“. Som en udvalgt R e
præ sentant for disse Forsøg kan jeg nævne
Digtet „V ildsporet“, der nu staa r som en en
som Modsætning til mine senere Digte, men
den Gang havde hele Flokke af Søskende, alle
sammen uklare, hemmelighedsfulde, duftende
af „den blaa B lom st“, hvis Navn Ingen kendte.
213