314 / 399
306
tydningen af dette Fænomen, kom der et andet
Projektil, en fyldt Vandkaraffel, farende samme
Vej i Mandshøjde og knustes mod Væggen. I
det Samme kom den Flygtende, der havde frelst
sig for Kasteskytset ved at løbe ind i et Værelse
ved Tvæ rgangen , ganske rolig ud af en Dør
tæ t ved mig. Jeg antog ham for en af Husets
Folk og spurgte ham, om det var her, T eater
selskabet logerede.
„Ja vel! — Og De er formodenlig vor nye
Skuespiller? — Naa, velkommen. Jeg er D irek
tør Miller . . . “
„A h !“ — udbrød jeg med en Mine, der
formodenlig røbede min Forundring over at se
en Direktør saaledes behandlet.
Miller, der var Menneskekender, gættede
øjeblikkelig mine Tanker. — „Det lader til, at
De er blevet forskrækket for disse Løjer?“ —
spurgte han smilende med et lille T ræk paa
Skuldren.
Jeg kunde ikke nægte det, og han beroligede
mig derfor med den Forsikring, at det havde
ingenting at betyde. „Det er et ungt Menneske
her ved Selskabet, der af og til forsøger sig i
det ekstravagante Fag. For Resten er han en