310 / 399
302
havde nogen Anelse om, hvor meget der
manglede mig — je g trode Præ sten paa hans
Ord, skønt jeg ikke kunde frigøre mig for en
velbegrundet Forbavselse over, at jeg uden al
Forberedelse skulde have været i Stand til at
udføre et saa afgørende Mesterstykke.
Præsten bød mig derpaa en Cigar, satte
sig til at skrive, og endnu førend Cigaren var
gaaet op i Røg overrakte han mig et Dokument,
hvorved han bekræftede, at han paa vedkom
mende Direktørers Vegne havde engageret mig
til Skuespiller ved det Miller-Olsenske Selskab,
der p. t. opholdt sig i Skaane, med en Gage,
som jeg med mine smaa Fordringer fandt
ganske antagelige.
Jeg kan næppe tro, at nogen af de F o r
vandlede i Ovids Metamorfoser har følt sig
mere fremmed for sig selv i sin nye Skikkelse
end jeg, da jeg saaledes med et gik hjem om
skabt til Skuespiller.