308 / 399
300
lian.
„Her ligger „Ørkenens S øn “. Vil De
gennemlæse den Scene, hvori Ingomar vil løbe
af ni ed P a rten ia !“
Det var snart gjort.
„Kan De nu den Replik d e r? “ spurgte han.
„Den lille R ep lik ? “ gentog jeg forundret.
„Ja vel. Den er kun lille, men for en
gammel Teatermand som mig er den stor og
svæ r nok til, at jeg paa Deres Udførelse af
den kan se og høre,
0111
De har Talent eller
ikke. N aar jeg nu ringer med denne Bord
klokke, kommer der en ung Pige ind ad denne
Dør. Hun har ingen Anelse, hverken
0111
at
hun skal agere Partenia, eller at her er nogen
Ingomar, som vil bortføre hende, og følgelig vil
hun spille den forskrækkede Grækerpige ganske
naturligt. Nu er De inde i Situationen. De
er den vilde Tektosag, der er forelsket i hende,
men paa samme Tid betragter hende som sin
Slavinde og vil føre hende med Vold til sit
Telt. Kan De nu sige denne Replik rigtigt i
Karakteren og uden at De med en Mine eller
en Tone falder ud af Situationen, saa har De
bestaaet Deres P røve.“
Han ringede, den unge Pige traadte ind,
og jeg gik paa min dramatiske Opgave med