298
da Døren uventet blev lukket op, og den
Gamle fra Volden viste sig i Aabningen.
„Det kan jeg lide, at De møder paa K lokke
slaget. Teaterfolk maa være præcise“ — sagde
han. Jeg var saaledes ikke gaaet fejl.
Alligevel havde jeg dog heller ikke taget
fejl, da jeg syntes, han kunde være baade det
Ene og det Andet. Efter hvad jeg senere fik
at vide, havde han ikke blot været glad P ræ st
i Sælland men Forpagter paa F alster, Køb
mand og S trandingskomm issær paa Lolland,
Proprietæ r i Jylland, Redaktør først i Aalborg,
siden i Aarhus, Forfatter af Tragedier, Ko
medier, Noveller og Digte, sam t utallige land
økonomiske, sociologiske og hippologiske Af
handlinger, Oversætter af Goethe, Blumauer,
Kotzebue, Destouche, Jünger og Knigge, for
T iden: Bestyrer af et Fæste-, og Konnnissions-
Kontor og Hverver for de rejsende T eater
selskaber.
Det var i den sidste Egenskab, at den
mangesidige Mand havde kastet sine Øjne paa
mig, og han gik lige paa Sagen. Først had
han mig oplæse Haralds Monolog i „Væ rin
gerne“ :
„Da Herkules paa Marken stod“