301 / 399
293
denne drømmeagtige Stemning var jeg naaet
helt op til Volden og i Fæ rd med at bestige
en af Opgangene, da jeg blev standset og vækket
af et:
„Tillader D e ? “
Det var en gammel, enøjet Mand, der kom
ned fra Voldbakken og rakte en ntændt Cigar
ben imod min brændende Dito.
Da ban havde tændt og takkede, sagde
jeg ham til Gengæld Tak, fordi han havde
standset mig og saaledes forhindret, at jeg var
gaaet op til Ski Idvagten med min dampende
Cigar og derved paadraget mig Ubehagelig
heder.
Paa den Tid var det nemlig strængt for
budt at ryge Tobak paa Volden — om det
var for at beskytte de store Jæ rnkanoner mod
Brandfare, eller for ikke at vække Misundelse
bos Skildvagterne, skal jeg lade usagt.
Den Gamle greb Lejligheden til at fortælle
en Anekdote — saa vidt jeg husker om en
rejsende Skuespiller, der under sit Sommer
ophold i Hovedstaden var kommet i Forlegenhed
af samme Grund . . . Nok er det: ban fandt
ved sin Fortælling et Apropos til at gøre mig
det aldeles uventede Spørgsmaal: