302 / 399
294
E r De ikke Skuespiller?
„N ej!“ — svarede jeg , halv stolt af min
nys erhvervede Uafhængighed. — „Jeg har
den Lykke at være Ingenting.“
Denne Bekendelse og den Glæde, hvormed
jeg aflagde den, lod til at forundre ham, og
for at imødegaa hans Forundring og afværge
den temmelig nærliggende S lutning: at jeg var
en Vaurien, der ikke havde drevet det videre
end til at blive Dagdriver, skyndte jeg mig at
fortælle, at jeg dog h a v d e v æ r e t Noget, men
ikke fundet mig tilfreds derved, og derfor fri
villig og uopfordret havde opgivet min Stilling
og kun indtil videre gik ledig paa Torvet for
at se mig om efter en anden Levevej, hvortil
jeg havde de fornødne Betingelser.
„Jeg trode, som sagt, at De var en feri
erende Skuespiller. H ar De aldrig haft Lyst
til at prøve Deres Lykke ved T e a tre t? “ —
fortsatte han.
„Jo—o — lige som alle andre unge Menne
sker, der sværmer for Kunst og Poesi, men
den Vej, jeg har maattet gaa, tillod mig ikke
at holde fast paa en saa forvoven T ank e.“
— Synes De den er saa forvoven?