299 / 399
Et tilfældigt Møde,
Enhver vil uden Forklaring kunne forstaa,
at jeg efter at have taget Afsked med min
Skolelærergerning og brændt mine poetiske
Luftskibe, ikke blev en Time længere end nød
vendigt i den triste Landsby, og at jeg fore
løbigt skyndte mig til København, som det
Sted, der lier hjemme aabnede de fleste og for
skelligste Muligheder for at leve og opleve, er
heller ikke svært at fatte.
Vil man derimod spørge: hvilke P laner
jeg havde lagt for min Fremtid, hvad jeg agtede
at søge i Hovedstaden, og om der var nogen
bestemt Udsigt til en ny Levevej, som lokkede
mig derind? — saa kan jeg kun svare, at jeg
flygtede fra en utaalelig Stilling, fra en spildt
Fortid og fra en truende Sindssygdom, og at
jeg lige som den, der er frelst fra et brændende
19
*