304 / 399
296
min Fantasi, men altid havde syntes mig saa
fjærn, at ikke engang mine Ønsker vilde kunne
naa den.
Jeg blev, som man let kan forstaa, ganske
fortumlet over med eet at se denne A stral
verden rykket mig saa nær, men jeg havde op
levet for lidt Lykke og for mange Skuffelser
til saadan uden videre at indbilde mig, at
Gubben, trods sit frastødende Ydre, skulde
„være et Eksemplar af de altformaaende gamle
Mænd“ fra Æventyrene, og spurgte derfor tviv
lende: „E r d e t virkelig Deres A lvo r?“
„Mit ramme A lvor!“ — forsikrede ban,
som det syntes lidt stødt over min Mistænk
somhed.
„Vil De have Troen i Hænderne,
kan De blot komme hjem til mig — belst
endnu i Dag. Skal vi sige: i Eftermiddag
Klokken fire?“
„Jeg skal møde præ cis.“
„Godt!
Saa er det en Aftale. Her er
min Adresse. Farvel saa længe!“
Med disse Ord gav ban mig et Blad, som
ban rev ud af sin Tegnebog, efter at ban
havde skrevet et P ar Ord derpaa, og gik
sin Vej.
Jeg stod tilbage halvt i Tvivl om, hvor