318 / 399
310
der var kommet i Kollision med Direktørens
Venskab.
„ Ja , vent bare! Det skal ikke blive ved
d e t “ — sagde hun med et triumferende Smil.
„Tag Dig i Agt, min P ige!“ — faldt Sel
skabets gamle Suffløse hende advarende i
Talen. — „Du kan ikke overbyde Direktøren,
og han er i S tand til Alt. Lægger Du Dig ud
med h a m , saa har Du straks Din Returbillet,
og Du maa da ikke indbilde Dig, at hans Ven
lægger to S traa over Kors for at holde paa
Dig!“
„Jeg siger: vent bare!“ — vedblev den
unge Pige, der vistnok stolede pa a , at hun
kunde gøre Overbud.
Rimeligvis har hun ogsaa forsøgt derpaa —
men ikke mange Aftener derefter kom det paa
Elskerens Værelse til en Rencontre mellem
Direktøren og hende, og Dagen derpaa rejste
hun hjem til Danmark, uden at der i den A n
ledning blev slaaet Karafler itu.
Uagtet denne lille Begivenhed langt fra
hører til de mest betegnende, antager jeg, at
den er tilstrækkelig til at vække en Anelse
0111
Tonen og Livet ved dette Kunstnerselskab, og