324 / 399
316
lians Navn og Rygte, og det burde jeg jo have
haft, ti jeg saa’ tydeligt, at min stille Morskab
saarede ham mere, end de Andres H aan latter.
Nu havde jeg da lagt mig ud med den ene af
Bandens Chefer.
Dagen efter viste den truede Skuespiller
mig et ubeskrivelig groft Brev, han vilde sende
til Miller. Jeg fraraadede ham det som aldeles
unyttigt, men da det ikke hjalp, bad jeg ham
i det Mindste udelade eller omskrive de mest
injurierende F raser. Det Samme kunde jo an
tydes i en forsigtigere Form, der ikke udsatte
Brevskriveren for de Ubehageligheder, som han
ellers vilde kunne vente. Der var f. Eks. ingen
Fare ved at udtrykke sig saa og s a a . . . Kort
sagt: mine Advarsler og Raad blev fulgte.
Om Aftenen, da vi før Forestillingen sad
i Paaklædningsvæ relset og sminkede os, var
M ille r i Humør, som om Intet var passeret.
Midt i en Samtale med Teaterskræderen vendte
han sig pludselig om til min Kammerat med
de Ord:
„Det er sandt: Tak for Brevet: Det har
moret mig. Han skriver godt for sig !“
Brevskriveren fik intet Svar paa sit Spørgs-
maal om, hvad det vilde sige, og je g kunde