330 / 399
322
stymer til Skamme, ladet sig forlede til at an
tage mig for en Hovedfigur i den kommende
Del af det ubekendte Stykke, og da E rik straks
optræder som Skjaldens noble Forsvarer mod
Dronningens Raseri, og efter den patetiske
Replik om Utaknemlighed mod Digtere bærende
hans Harpe følger ham bort, udbrød der et
bragende Applaus, som var saa meget stærkere,
som det skulde være et Ækvivalent for hele
den foregaaende Tavshed.
Da jeg kom udenfor Kulissen blev jeg-
modtaget af Direktør O ls e n , der næ r ved at
kvæles af Forbitrelse løb frem og tilbage som
en Løve i sit Bur og bilsede mig ironisk med
de anerkendende Ord: „Det kalder jeg et
Mesterstykke. De er Dævlen brække mig en
stor Kunstner, den største Komediantspiller,
jeg har set. Nu har jeg, der i tredive Aar
har spillet Hagbart med stormende Bifald i
alle tre nordiske Riger, givet en af mine bedste
Scener, uden at en Haand har rørt sig for
mig — alle Hovedpersoner har været inde og
gaaet af uden Applaus — dette Publikum sov
saa det snorkede! Men saa kommer De ind i
en skidt lille Drabantrolle og siger en lumpen
Afgangsreplik paa 10 Linier — og straks