334 / 399
326
rede for det lakkede mod S lutningen af Sæ
sonen, var jeg helt kureret for mine Teater
illusioner og enig med mig selv om, at jeg
maatte prøve min Lykke paa en anden Vej —
men hv ilken? — Derom havde jeg ingen
Anelse.
Tiden gik eller rettere løb hurtig under
idelige Rejser og Smaaæventyr a la Boheme
ved Selskabet. Den til Deling bestemte Netto
indtægt blev mindre og mindre efter som Af
tenerne blev lysere og lysere, snart kunde Di
rektørerne ikke mere enes om T araens Be
regning, og Miller, der var økonomisk uaf
hængig — som han selv tilstod ved Hjælp af
en aarlig Understøttelse fra Kristian den Ottende
— forlod først Selskabet.
Kort efter fulgte
vor anden Direktør hans Eksempel og medtog
Repertoire og Garderobe — nu stod vi der —
oppe i Vestergotland — de Fleste af os uden
Penge til Hjemrejsen.
Der var nu ikke Andet for, end at give
en Abonnementsforestilling med et Repertoire,
som vi kunde spille uden Sufflørbog og i egne
Klæder.
Den indbragte de fornødne Penge.
Disse blev afleverede om Aftenen til Rejsekassen
og Kl. 7 næste Morgen skulde Afrejsen foregaa.